Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
Sara Futtrup Kvartet
Sara Futtrup Kvartet
Nordiske lyriske viser
Sara Futtrup har skabt sin egen lyd med en karakteristisk vokal, klare sangbare melodier, poetiske danske tekster og spor af nordiske folkeviser - lyduniverset er akustisk og midt mellem noget nyt og meget gammelt. Sara Futtrup spiller sammen med de fremragende musikere Eva Malling (kontrabas), Alexander Kraglund (violin) og Lars Lundgaard (trommer/perc). Sammen skaber de en smuk verden med plads til de store vidder og det uendelige himmelrum - hvor naturens rå kræfter hele tiden er på spil i ord, stemning og i fortællinger mellem numrene.
Sara Futtrup skriver både sin egen musik og tekster, og hun sætter musik til tekster af kendte naturlyrikere som Inger Christensen, Ludvig Holstein og Ellen Heiberg. Sara Futtrup er opvokset bl.a. på Grønland og Færøerne og det skinner igennem i det seneste album "Jordens Åndedrag" - Om at forstå sig selv som menneske i vekselvirkning med naturen, forbinde sig med de landskaber, vi er født ind. Naturen i mennesket. Mennesket i naturen.