Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Cecilie Strange // Óskar Gudjonsson
Arrangementer
Cecilie Strange // Óskar Gudjonsson

Cecilie Strange // Óskar Gudjonsson

Cecilie Strange, Óskar Gudjonsson, Thommy Andersson, Peter Rosendal & Jakob Høyer.

Kvintetten er på turné under VinterJazz 2027, og gæster Kulturhavn Gilleleje.

Koncerten byder særligt på kompositioner fra Stranges seneste 4 album (BLUE, BLIKAN, BEYOND og BEECH) der tilsammen danner en tetralogi som markerer hendes livs rejse indtil nu. 4 album der fortæller om hendes personlige rødder, tabet af hendes far, at finde kærligheden, moderskab, hyldester til hendes allernærmeste, rejser rundt i hele verden med en særlig tilknytningskraft til Norden, dedikationer til store inspirationskilder både i form af mennesker og vores allesammens kæmpestore, forunderlige og vidunderlige natur.

Den islandske saxofonist Oskar Gudjonsson og den danske saxofonist Cecilie Strange har kendt hinanden i længere tid, og har et musikalsk og inspirerende fællesskab. Derfor har de besluttet at indtage danske spillesteder under Vinterjazz 2027, hvor de sammen med Cecilies faste rytmegruppe vil præsentere publikum for saxofonens store klangunivers og udfoldelsesmuligheder, og gennem kompositioner fra både Stranges og Gudjonssons bagkatalog mødes de to tenorsaxofonister i et nordisk lydbillede med sfæriske passager og stærke melodier.

Pris: 190 kr pr person