Claire Kelly kan opleves på Mezzanien i Kulturhavn Gilleleje d.25. august kl.20.

She Trio leverer cabaretjazz der swinger. Det er iørefaldende med nærvær, intensitet og godt humør. Trioen har givet koncerter siden 2012, og har udviklet en klar egen identitet, så de lyder anderledes end traditionel vokaljazz. De er udnævnt til at være Danmarks bedst swingende. She Trio består af Sanne Graulund (klaver og vokal), Benita Haastrup (trommer) og Eva Malling (kontrabas). Trioen ar spillet på klubber, koncertsteder og festivaler i både Danmark og udlandet, og albummet ’As simple as that’ blev udgivet i foråret 2019.

Lidt om musikerne:

Sanne Graulund

Sanger, komponist, pianist. Uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium. Har udgivet 3 solo CDèr (Better get some dreams, Midt i det Hele, Totalt total), skrevet filmmusik og musik til teater og har været kapelmester på flere teaterforestillinger, senest "Lillys Danmarkshistorie". Robert-nominering for titelsang til filmen "Hvordan vi slipper af med de andre". Lead vocalist på jazzudgivelsen "Summer on the moon".

Eva Malling

Kontrabassist uddannet hos NHØP på Rytmisk Musikkonservatorium 2002. Sonnings Legat for unge musikere i 2001, hvilket gjorde ekstra studier i Berlin muligt. Malling er en alsidig og efterspurgt bassist i mange sammenhænge. Styrken ligger både i den swingende bund samt den gode tone - en klar signatur i de orkestre og på de albums, hvor hun medvirker - senest på det anmelderroste jazz-album "Himlens Rand" fra nov. 2017.

Benita Haastrup

Trommeslager og percussionist fra Rytmisk Musikkonservatorium. Priser: Ben Webster Prisen 1998, Danish Music Award 2012, Sunset Jazz Hornbæk Prisen 2007. Benita har gennem årene spillet og turneret med et utal af inspirerende musikere og er en meget efterspurgt musiker i hele Europa. Udgav "Going North" 2017, som blev nomineret til 2 Danish Music Awards: Årets Jazz-udgivelse og Årets Komponist

Pris 175,-

Den jord vi lever på i dag, er en markant anderledes end den der blev dannet for 4.500 millioner år siden. Gennem tiden har Jorden og livet både spejlet og påvirket hinanden. Nu er vi mennesker i gang med at ændre Jorden i en ny og hidtil uset retning.
Jorden kom ud af støvskyen lige efter Solsystemets fødsel. Havene opstod muligvis allerede inden for de første par hundrede millioner år, og snart spirede det tidligste liv frem. Stort set alt, hvad vi ser omkring os, er resultater af livets indflydelse på Jorden. Ligeledes spejler den udvikling, som livet har gennemgået, Jordens indre pulsslag og Solsystemets dynamik.

Jorden og livet spejler og påvirker således hinandens udvikling, og som den mest indflydelsesrige organisme på Jorden, er vi mennesker nu i gang med at ændre den.

Vi kan forvente et igen meget spændende foredrag direkte fra Aarhus Universitet, hvor geologen Minik Rosing også vil fortælle om den viden, man har om Jordens dannelse herunder, at man har konstateret, at havet myldrede med mikroorganismer for ca. 3.800 millioner år siden.

Foredraget er gratis. Mød meget gerne op 18.45.

Vores immunforsvar er dybt afhængigt af søvn og bruger den til at restituere. Omvendt påvirker immunforsvaret også søvnen, og visse sygdomme - som narkolepsi - kan ligefrem ødelægge søvnreguleringen. Hvordan forklarer forskerne denne sammenhæng?
Søvnmangel og dårlig søvn er et stigende problem i vores samfund. Hvis vi sover for lidt, har det direkte konsekvenser for hjernens funktion, og bare én time for lidt søvn per nat giver målbare forringelser af hjernen. Det er dog ikke kun hjernen der tager skade af for lidt søvn. Vores immunforsvar er nemlig også dybt afhængig af søvnen og bruger hver nat på at restituere så det igen den næste dag kan beskytte os mod virus og bakterier. Det er også immunforsvaret der dagligt leder efter begyndende cancer og fjerner de syge celler. Derfor er det måske ikke så mærkeligt at for lidt søvn fører til øget risiko for infektionssygdomme og cancer.
Omvendt påvirker immunforsvaret også søvnen. Alle ved at man sover mere når vi for eksempel har influenza, og samtidigt er der også mange sygdomme der fører til dårligere søvn. Narkolepsi er ét eksempel på en sygdom hvor immunforsvaret har ødelagt hjernens søvnregulering.
Dette foredrag handler specifikt om sammenhængen mellem vores søvn og immunforsvar med udgangspunkt i den nyeste forskning på området. Få et indblik i hvad sker der i hjernen og kroppen når vi sover, hvorfor vi egentlig skal sove og hvor meget søvn der er nødvendigt for et godt helbred.

Neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum holdt i foråret 2022 foredraget ’Den sovende hjerne’ hvor omdrejningspunktet var en generel forståelse af søvn. I dette foredrag vil hun specifikt fortælle om sammenhængen mellem søvn og immunforsvaret.

Foredraget er gratis. Mød meget gerne op 18.45.

Trods vor magt over naturen udgør jordskælv og tsunamier stadig voldsomme og uforudsigelige trusler mod liv, ejendom og infrastruktur. Men jordskælv holder også Jordens overflade ung, frugtbar og oven vande og afslører detaljer om Jordens dybe indre.
Det er klodens urolighed som holder Jordens overflade beboelig og smuk for væsener som os.
Men i en verden hvor mennesket i stigende grad er herre over sine eksistensvilkår, står jordskælv og tsunamier tilbage som nogle særligt voldsomme og uforudsigelige trusler som vi gerne vil forstå for bedre at kunne beskytte liv, ejendom og infrastruktur.

Du vil få at se hvordan høj-præcise GPS-målinger og radarsatellitmålinger kombineres med klassiske geologiske undersøgelser og nu giver bedre mulighed for at forudsige risikoen for jordskælv.

Computerberegning af jordskælvsbølger kombineres med modeller af bygninger for at forbedre sikkerheden indendørs. Og computernetværk sammenkobler seismometre til hurtig varsling af borgere når jordskælvet faktisk går i gang og en eventuel tsunami er på vej. På denne måde er konsekvenserne ved jordrystelser stærkt reduceret i de egne hvor der er råd til at bygge rigtigt. Tsunamier er derimod stadig svære at værne sig imod.

En positiv sideeffekt af jordskælvsbølger er at de også spiller den centrale rolle i forskernes forståelse af Jordens indre: et globalt net af tusinder af seismometre danner samlet set det indadrettede "Hubble-teleskop" som giver meget detaljerede billeder af Jordens indre struktur, og det giver os indsigt i den "motor" som former oceaner, bjergkæder og vulkaner.
Under foredraget får du lejlighed til at lytte til jordskælv og forske lidt med ørerne: kan man høre om Jorden er smeltet indeni?

Foredraget er gratis. Mød meget gerne op 18.45.

Det molekylære værktøj CRISPR har vist sig at være nøglen til at redigere livets kode, genomet. En revolution i genetisk forskning med uanede muligheder, hvilket afføder væsentlige etiske diskussioner. Tag med på rejse i den fagre nye genetiske verden.
Hvem ville have troet at bakterier siden tidernes morgen har gemt på nøglen til en af genetikkens største revolutioner?

Indtil for få år siden var det en vild drøm eller science fiction at tro at vi kunne finde vej i og ombygge livets kode, genomet. Inden for de seneste år er drømmen dog blevet til virkelighed og redigering af genomet er nu en fast bestanddel af moderne genetisk forskning. I dag kan vi, stykke for stykke, studere de mere end seks milliarder byggesten som udgør et menneskes DNA, og vi kan ændre i sammensætningen af byggestenene.

Nøglen, der har givet adgang til genomet, har vi afluret fra bakterier som gennem evolutionen har udviklet det molekylære værktøj CRISPR. Dette værktøj er en del af bakteriers immunforsvar som hjælper dem i deres evige kamp mod angreb fra virus. For ti år siden viste forskere for første gang at de kunne udnytte CRISPR-værktøjet til noget helt andet: nemlig at bruge det til at finde vej til genomet i cellekernen i menneskeceller og klippe et hul i DNA’et hvor som helst vi måtte ønske det. At klippe i DNA-strengen giver os mulighed for at redigere koden.

Værktøjet CRISPR har siden fået en enorm betydning for basal genetisk forskning. Vi kan nu redigere i gener, ændre deres egenskaber eller meget præcist slå dem ud af funktion. Dette gør det muligt at studere de enkelte geners eller bestemte genvarianters betydning for biologiske funktioner og udvikling af sygdom. Hertil kommer helt nye muligheder for genetisk behandling, og allerede nu ser vi de første eksempler på genterapi baseret på CRISPR. På Aarhus Universitet arbejder et større forskerteam - inkl. aftenens forelæser, Jacob Giehm Mikkelsen - på at anvende CRISPR i stamceller med det formål at skabe nye genetiske behandlinger for patienter med bl.a. blodsygdomme og medfødte immundefekter.

Mulighederne med CRISPR er uanede - og de er, ikke sjældent, genstand for væsentlige etiske diskussioner. De første genmodificerede spædbørn blev født i 2018 i Kina efter at have fået redigeret deres gener med CRISPR. CRISPR kan også bane vejen for udvikling af genmodificerede, bæredygtige fødevarer og nye - ganske kontroversielle - metoder til sygdomsbekæmpelse i den tredje verden.

Tag med på en rejse ind i DNA-verdenen og vores fælles genetiske fremtid når professor, og medlem af Det Etiske Råd, Jacob Giehm Mikkelsen deler sin begejstring og bekymring for den fagre nye genetiske verden.

Foredraget er gratis. Mød meget gerne op 18.45.

I din smartphone i lommen og din bærbare computer ligger resultaterne af mange års datalogisk forskning. Men hvordan forsker man i datalogi? Hør om teknologiens udvikling og forskningen i bl.a. data, algoritmer og brugergrænseflader der gavner os alle.

Smarte algoritmer, kunstig intelligens og nyskabende brugergrænseflader - også kaldet user interfaces - baseret på stadig hurtigere og mindre computerchips har skabt de digitale innovationer, der har revolutioneret vores hverdag. I dette foredrag dykker vi ned i din lomme og hører om vejen fra computere så store som gymnastiksale til små håndholdte smartphones, som har millioner gange mere regnekraft end rumfærgen der bragte de første mennesker til månen.

Du vil blive klogere på, hvordan ideerne og teknologierne er udviklet, og hvordan de har givet os alle de digitale redskaber, som vi bruger mange gange om dagen: webbrowsere, søgemaskiner, smartphones og snart Augmented Reality briller.

I foredragets første halvdel fokuserer vi på historien om digitale innovationer, helt fra de første computere til designet af de brugergrænseflader, såsom mus, desktop, webbrowser, smartphone mv. som vi kender i dag. Disse brugergrænseflader er helt centrale, da de har gjort det muligt at udbrede de digitale teknologier til milliarder af almindelige brugere uden datalogisk indsigt. Vi vil også komme omkring nogle af teknikkerne bag interaktionsdesign; altså det at designe brugervenlige IT-systemer.

I den anden halvdel kigger vi dybere ned i datalogien for at forstå, hvordan forskning i data, algoritmer, programmer og kunstig intelligens spiller en central rolle i den teknologiske udvikling. Hvad er det for eksempel der muliggør at Google kan håndtere mere end 8 milliarder søgninger om dagen? Undervejs vil vi forklare hvad algoritmer er, hvordan forskellige algoritmer kan være mere eller mindre effektive og hvorfor det er vigtigt.

Til sidst kigger vi nærmere på kunstig intelligens, også kaldet maskinlæring, for at forstå hvordan computere kan ”lære” at forstå talesprog, genkende billeder, lave forudsigelser og endda skrive tekst som er meget vanskeligt at skelne fra noget skrevet af mennesker.

Foredraget er gratis. Mød meget gerne op 18.45.