Peter Fjelstrups Vej 12
3250 Gilleleje
70258268

Om Gilleleje Bio

Velkommen til Gilleleje Bio, som fra ende til anden drives af godt 100 frivillige

Biografen består af to sale med hhv 137 pladser i Bio1 og 28 i Bio2, som er indrettet med arkitekttegnede klassiske sofaer, små borde, tæpper og puder.

I den lille sal er indretningen fleksibel, så antallet af pladser kan ændres ved særlige lejligheder, hvorved, der kan blive plads til 50 personer. I begge sale er der plads til kørestolsbrugere.

Der er teleslynger i begge sale, ligesom der er Subreader på alle tekstede film.

Adgangsforhold: : Adgang til biografsalene sker via trapper eller elevator.

Filmprogram: Gilleleje Bio viser film for alle - familiefilm, komedie, action, krimi, gyser, drama, animation, tegnefilm, adventure, dokumentar, opera- og koncertfilm m.m.

Der spilles normalt 5 forestillinger hver dag fra mandag til fredag. Lørdag og søndag er der 7 forestillinger dagligt.

Billetsalg: På www.gillelejebio.dk kan du se de aktuelle film, kommende film, købe billetter m.m. Klik under den valgte forestilling for at bestille billetter.

Ved premierefilm, film med forlænget spilletid og film i 3D kan der være forhøjede billetpriser.
Gilleleje Bio modtager rabatbilletter fra Biografklub Danmark.

Billetsalget åbner 1 time før første forestilling. Tidspunkter kan findes på hjemmesiden under biografen. Særforestillinger annonceres i god tid og kan medføre ændringer i det normale program.

Salg af slik m.m.: Det er muligt at købe slik og popcorn i billetsalget og i Café Bolværket kan man købe sodavand, the, kaffe m.m.

Popcorn, slik og drikkevarer, der er købt her, må medtages i salene.

Biografaften: Der er mulighed for at bestille en hel biografaften med spisning, dvs. en kombineret billet til et måltid i caféen og en forestilling i biografen.

Lej en biograf:
Lej hele biografen til et arrangement med firmaet, skolen eller lign. Der kan samtidig bestilles mad fra caféen. Læs mere hér

Reklamer:
Biografreklamer er effektive. Er du interesseret i at købe reklamespots inden forestillingen, skal du kontakte firmaet FS2. Vores kontaktperson er:

Annette Østerbye Eliasen
email ae@adibus.com
mobil +45 22 68 34 09
Hovednummer: +45 97 51 30 70