TWANG - Amerikansk folkemusik
En koncert med Twang er uforudsigelig. Koncerten er fyldt med humor og varme, når de tre musikere går på scenen og samles om deres fælles mikrofon. Twangs besætning med bas, violin og banjo er måske nok traditionel, men trioen er konstant i gang med at forny og nyskabe den amerikanske folkemusik, og har fundet deres helt eget udtryk uden at slippe traditionen. Det skal være nærværende og der skal altid ske noget nyt!
Twang er kendt for deres nærvær, ærlighed og tætte samspil med publikum og hinanden. Det er ikke unormalt, at publikum til deres koncerter både får tårer i øjenkrogen og griner højlydt med bandet. Deres egne numre rummer alt fra den dybe, hudløse melankoli til hoppende, humoristiske og satiriske hits.
Twangs fortolkninger af amerikanske folkeklassikere løfter taget, når de med kærlighed til traditionen krydrer sangene med deres særlige Twang!
Publikum husker Twang for deres fænomenale trestemmige sang og deres sprudlende soloer. Med musikalsk overskud, historier, anekdoter og drillerier binder trioen sangene sammen til en levende koncertoplevelse."
Spencer Gross: guitar, vokal, kontrabas
Peter Banks: banjo, vokal, guitar, kontrabas
Thyge van Dassen: violin, vokal
Dato: 5.4.2023
Tid : kl.20.00 til 22.00
Sted: Mezzaninen
Pris: 150,-