Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


KANSAS CITY STOMPERS
Arrangementer
KANSAS CITY STOMPERS

KANSAS CITY STOMPERS

KANSAS CITY STOMPERS
75 år med traditionel jazz

Et orkester, der har eksisteret siden 1951 i en ubrudt linje, og stadig med kapelmester og klarinettist Niels Abild spillende i orkestret. Orkestret er med sit 75 års jubilæum, blevet optaget i Guiness, som det ældste jazzorkester i Verden.

Kansas City Stompers har optrådt i det meste af Europa, med deres traditionelle New Orleans og dixieland jazz. De spiller til jazzfestivaler rundt om i Danmark og Skandinavien, og har spillet til adskillige hofballer og til kronprins Frederik og Marys bryllup.

Navnet Kansas City Stompers har først og fremmest skullet borge for musikalsk kvalitet - mens den årelange popularitet også skyldes at bandet aldrig har aldrig rynket på næsen af, hvad der nu var populært hos publikum. "Underholdning med stil", er det prædikat nogen har givet Kansas City Stompers.

Gennem årene har Kansas City Stompers været arbejdsplads for en lang række af de bedste musikere i Danmark - og da det gik hedest til, spillede Kansas City Stompers op mod 300 koncerter om året. Dette lod sig da også kun gøre - fordi bandleader Niels Abildgaard, gerne havde flere ensembler af samme navn på landevejen samtidigt. Det er nemlig ikke navnet på den enkelte musiker der gør Kansas City Stompers - men det musikerne spiller. Sammen!

Kansas City Stompers har haft mange solister med igennem årene, f.eks. Sanne Salomonsen, Gitte Henning, Daimi, Otto Brandenburg og mange andre ,de sidste 15 år har sangerinden Rikke Mølgaard været Kansas City Stompers foretrukne sangerinde

I sommer 2025 havde bandet 2 professionelle amerikanske jazzmusikere på besøg. Rigtige pro der var på rundrejse, for at høre europæiske jazzbands.
De var meget imponerede over, at Kansas City Stompers kunne holde 3000 tilskuer bænket i 3 timer, og sagde begge, at lige meget hvor i USA de søgte, ville de ikke kunne finde et orkester der swingede ligeså godt, og var så super professionelle. Godt gået efter 75 år på scenen, at de stadig har et stort publikum, der skaber fulde huse og top anmeldelser over hele landet.

Pris: 225 kr pr person